Hasle Feriepark

Adresse: Hasle Feriepark, 3790 Hasle
Område: Hasle (Suburban area)
Vis kort

Feriepark | Skøn feriepark beliggende i den idylliske Hasle Lystskov, tæt på en dejlig sandstrand. Feriestedet byder på en swimmingpool med børnepool, minigolf, beachvolley og boldbaner – et perfekt valg for både børn og voksne.

Hasle Feriepark ligger naturskønt i det charmerende fiskerleje Hasle på Bornholms vestkyst. Du bor i en idyllisk bøgeskov tæt på en dejlig sandstrand, som er en af Bornholms skjulte perler. 
 
Ferieparkens swimmingpool (opvarmet 15/5 - 15/9) og børnebassin (opvarmet 15/5 - 31/8) er klar til vandleg (vandtemperaturen varierer afhængigt af lufttemperaturen). Poolen opvarmes med solceller, så hvis solen skinner, kan åbningsperioden forlænges. Du bør også prøve den sjove multiarena med fodbold/basketballbane, hockeybane og beachvolley. For både børn og barnlige sjæle er der desuden en minigolfbane, en stor legeplads og en hoppepude.
 
Tag en hyggetur i skoven, og husk picnickurven. Gå 400 meter langs skovstierne, så kommer du til en af Bornholms bedste sandstrande. Området omkring Hasle Feriepark er ideelt til løb og cykling. Cykelstierne starter kun 100 meter fra ferieparken, og i skoven er der gode mountainbike-ruter. Du kan naturligvis leje cykler i receptionen. Glem ikke at nyde den flotte solnedgang på en aftentur langs stranden, mens du mærker historiens vingesus. Sandklinterne langs Hasle-kysten blev dannet for cirka 170 millioner år siden, da saurpoderne herskede over Bornholm. Saurpoderne var dinosaurer, og med en længde på op til 40 meter var de de største dyr, der nogensinde har levet på jorden. Du har gode chancer for at finde forsteninger fra fortiden her. På stranden foran Hasle Feriepark er der eksempelvis fundet et forstenet fodspor fra en lille saurpode – den var dog "kun" 20 meter lang.

Hasle Feriepark tilbyder ferieboliger, hvor hund/kat er tilladt. Du kan dog komme ud for, at der er udsolgt af boliger, hvor husdyr er tilladt - også selvom der generelt er boliger ledige. Hvis det er tilfældet for din booking, vil vi altid kontakte dig umiddelbart efter din bestilling.

Legeplads

Faciliteter og services

Suburban area
Generelle faciliteter
Handikapvenligt Kæledyr tilladt Offentlig parkering i nærheden Swimmingpool (udendørs)
Spis og drik på stedet
Kiosk
Fritidsfaciliteter
Legeplads

Politikker

Kæledyr
Kæledyr tilladt
Check ind
15:00 - 00:00
Check ud
00:00 - 10:00
Build: 23-04-2025 09:58:30, Host: CBONLINEBOTS01, DB: o3.cbguide-9575.cbischannel-46763.v1 cbraven02.visitgroup.com:8080, Controller: Accommodation, Action: showdetails