Ferielejlighed | Hyggelig ferielejlighed til 4 personer med stor terrasse, grønne omgivelser og kort afstand til Balka Strand.
Glæd jer til rolige feriedage i denne ferielejlighed på Balka, hvor I bor i landlige og fredelige omgivelser – tæt på både strand og byliv i Nexø og Snogebæk. Lejligheden ligger på 1. sal i et charmerende to-længet hus, hvor der også er privatbolig. Her får I en hyggelig og hjemlig base med god plads til både afslapning og samvær.
Lejligheden er indrettet således
Lejligheden byder på to entréer, hvor man også finder de to badeværelser, begge med brus, håndvask og wc – det ene desuden med vaskemaskine. Fra entréen fører en trappe op til selve lejligheden, som byder på et rummeligt opholdsrum med spiseplads, sofahjørne og et lille, men velfungerende køkken med komfur, køleskab, elkedel og kaffemaskine. Fra opholdsrummet er der adgang til et soveværelse med dobbeltseng. Dette værelse fungerer som gennemgangsrum til to mindre soveværelser, som begge er indrettet med en enkeltseng og kommode.
Fra alle værelser er der udsigt til grønne, idylliske omgivelser, og udenfor kan I nyde den store terrasse med havemøbler og smukke blomster. I haven finder I en legeplads med trampolin, en bålplads og en stor græsplæne – perfekt til masser af leg og boldspil.
Oplysninger om lejligheden
• Beliggenhed: 1. sal.
• Antal soveværelser: Tre soveværelser. Et stort soveværelse med dobbeltseng, som desuden fungerer som gennemgangsrum til to mindre soveværelser, hver med én enkeltseng.
• Antal badeværelser: To badeværelser med wc, håndvask og brus i stueplan.
• Terrasse: Ja, stor terrasse med havemøbler.
• Hårde hvidevarer: Komfur og køleskab.
• Internet: Ja, der er trådløst internet i ferielejligheden.
• Køkkenudstyr: Køkkenet er veludstyret med blandt andet køkkenservice, elkedel og kaffemaskine.
• TV: Der er TV i ferielejligheden.
• Vaskemuligheder: Ja, der er en vaskemaskine i lejligheden, som du kan benytte.
• Udendørsarealer: Terrasse med havemøbler, stor græsplæne til leg og boldspil, bålplads samt legeplads med bl.a. gynger, trampolin og stangtennis.
• Husdyr: Nej, husdyr er ikke tilladt i denne lejlighed.
• Afstand til havet: 500 meter (i fugleflugt).
• Afstand til indkøb: 1500 meter til Netto i Nexø og 1900 meter til 365discount, Lidl og Kvickly i Nexø.
• Afstand til stranden: 1700 meter til Balka Strand.